Om mig
Udvikling er et smukt ord. Specielt hvis man sætter Personlig foran.
Det, at vi flytter os fra et sted til et andet på vores rejse og udvikler os til et bedre, nyere, dygtigere, kærligere, mere oplyst og mere helt menneske er noget, der interesserer mig meget.
Udvikling er en kontinuerlig rejse igennem livet. Vi stopper aldrig med at udvikle os.
Min rejse startede for alvor for mere end 10 år siden på et tidspunkt, hvor jeg var syg af stress, ude af balance og med et selvværd, der kunne ligge et meget lille sted.
Jeg levede ikke det liv, som jeg gerne ville, og indså, at jeg var røget i fælden med at tiltrække alt det, jeg ikke ønskede mig. Mit liv var styret af mine egne begrænsninger, vaner og paradigmer.
Jeg vidste, at jeg indeholdt meget mere, og at jeg var skabt til noget andet.
Mit liv skulle ændres. Jeg vidste ikke hvordan, men ændres skulle det.
Når beslutningen først er taget, følger alt andet efter
Jeg kunne ikke sætte fingeren på, hvad det var, jeg gerne ville, eller hvordan jeg skulle komme derhen, men jeg lærte hurtigt, at når man vælger at flytte fokus, opstår der nye muligheder.
Pludselig fandt jeg mig selv i denne verden af nye muligheder inden for Personlig Udvikling.
Jeg tog en beslutning om forandring, og det var mig, der skulle forandres.
Personlig Udvikling blev det nye sort, og mit mindset blev der, jeg lagde min fokus.
Jeg opdagede nye sider af mig selv, som jeg ikke vidste, jeg havde, og fandt også ud af ved at kigge på mit liv fra en anden vinkel, at jeg i gennem mit arbejde har praktiseret Personlig Udvikling og hjulpet andre mennesker i deres processer i 35 år.
Da jeg først havde besluttet mig for forandring i mit liv, begyndte mulighederne at komme til mig i en lind strøm. Det handlede bare om at gribe dem.
Jeg begyndte at træffe hurtige beslutninger, bruge min intuition og handle på det, der føltes rigtigt for mig.
Mine beslutninger og min fokus tiltrak de rigtige mennesker og muligheder, og jeg er nu på en rejse, der aldrig stopper.
Jeg arbejder i dag med nogle af verdens bedste inden for Personlig Udvikling, og jeg lever et mere komplet liv med mere frihed, kærlighed og forståelse på alle niveauer – et liv fyldt med muligheder.
Jeg kigger mig ikke tilbage
Alt, hvad jeg underviser i og faciliterer, er de samme værktøjer og metoder, som har hjulpet mig til at skabe den forandring og de resultater, som jeg drømte om, og som jeg i dag har integreret 100% i mit liv.
I dag er jeg nået så langt med mine egne mål, at jeg uden at tøve kan sige, at jeg virkelig var skabt til noget andet. Jeg ved nu, at jeg skal bruge min viden og erfaring fra den rejse, jeg selv er på, til at hjælpe andre med at nå deres mål.
Intet mål er for stort eller for småt – men det er de mål, der virker som om, de er uden for rækkevidde, der tager os længst på vores rejse.
Husk, den næste beslutning, du tager, kan være den, der ændrer dit liv.